Det rager i hvert fald mig

Mål.
Jeg vil gerne dele et med dig. Et af mine egne. Jeg taler om sådan et, man sætter sig - ikke et, man scorer. Jeg har en ambition, jeg gerne vil sætte ord på. Og når jeg nu fortæller dig det, så bliver det nok lettere at huske det.

Mit mål er at skrive en blog. At blogge. Mere præcist vil jeg gerne nå til et punkt, hvor jeg med rette kan hævde, at jeg blogger regelmæssigt.

Jeg vil fortælle dig, hvorfor jeg sætter mig selv netop det mål. Jeg vil gøre det tydeligere, hvordan jeg har tænkt mig at nå målet. Og så skal du da lige have forklaret, hvorfor jeg overhovedet fortæller dig om det.

Først og fremmest vil jeg blogge, fordi jeg bliver glad af at skrive: Det gør mig ganske enkelt i bedre humør at kradse mine tanker ned. For det andet motiverer det mig at blive bedre til at skrive: Jeg kan lide at udvikle mine evner til at gøre en tekst klar og effektfuld. Og for det tredje vil jeg nyde den eventuelle anerkendelse, der måtte komme fra læsere.

Kort sagt: Jeg håber at opleve nogle af ovenstående glæder ved at blogge regelmæssigt. Det er mit acceptkriterie: Jeg skal skrive et indlæg på denne blog mindst én gang om ugen. Og det skal jeg i første omgang holde i et halvt år.
Jeg vil kalde det en succes, hvis jeg til den tid kan svare ja til følgende tre spørgsmål:

1. Jeg har oplevet, at jeg som regel er blevet gladere, når jeg har skrevet.
2. Jeg synes, jeg er blevet bedre til at skrive klart.
3. Jeg har modtaget positiv feedback.

Jeg tænker, at det kan jeg godt klare, hvis jeg strammer mig lidt an. Tidshorisonten er ikke alt for lang, og kravet til leverancen bør jeg kunne møde, hvis jeg kan holder mig til ilden.
Og det er faktisk derfor, jeg fortæller dig det. Du har måske tænkt over, hvad det her egentlig rager dig? Og det aner jeg ikke. Men jeg ved, at det rager mig at fortælle dig det. Du hjælper mig nemlig indirekte med at fastholde min motivation.

Fordi: Når jeg på denne måde proklamerer min plan, så bliver det lidt sværere for mig at lade være med at følge den til dørs. Fiaskoen ved at give op bliver på sin vis større, når der er flere, der kender til den. Og succesen ved at gennemføre bliver vel også væsentligt forøget, når andre kender til det.

Så, når vi når september, må du gerne holde mig op på, om jeg har fuldført min mission. Men du behøver selvfølgelig ikke. Jeg holder også mig selv op på det til den tid - hvis jeg husker det.

Aben med ægget - den glemte aktivitet

En af de ældste teamaktiviteter er "Aben med ægget". En øvelse i tiltro, opbakning og fuldførelse, der er kendt i mange varianter fra især Asien og afprøvet med stor succes i et utal af sammenhænge.
Og så gik øvelsen alligevel lidt i glemmebogen med tiden og lod sig erstatte, eller blot overskygge, af nye tiltag og praksisser.

Jeg stødte lidt tilfældigt på den for nyligt, og så tænkte jeg, jeg ville dele.

Mange af de gruppeaktiviteter, vi fører ud i livet i dag, har elementer, der kan føres tilbage til Aben med ægget - eller 'Tamago to makaku', som den hedder på japansk. Øvelsen menes at have sin oprindelse i Taiwan, men den skulle have bredt sig via søfarende til Japan, hvor den hurtigt vandt indpas.

Øvelsen baserer sig på en myte om en hellig og profetisk abe. Når det faldt aben ind, aflagde den en landsby et besøg i ly af mørket. Med sig bragte den et kæmpestort æg som en gave til byen.
På ægget var der skrevet en idé til en kærkommen forandring, der ville forbedre tilstandene i byen. Den grå abe ville anbragte ægget i en særlig lerskål, som byen havde rejst til abens ære.
Skålen havde mange små huller i bunden og et afrundet låg. Den stod placeret i et højt stativ. På et niveau nedenunder skålen stod 5, 7 eller 9 kogekar næsten tætsluttende op mod skålens bund. På nederste niveau var en særlig bålplads.
Når dagslyset afslørede ægget for den lokale befolkning, blev der kaldt til samling blandt byens kloge. Abens idé blev læst højt, og derefter startede et større samråd: Hver deltager fik mulighed for at foreslå en idé, der på sin måde kunne lede til abens idé. Når der var forslag nok, enedes samlingen om de ideer, der skulle arbejdes videre med.
Hver idé blev skrevet på tavle, som blev hængt op ved et kogekar. Herefter blev karret fyldt med vand. Når alle kar var fyldt med vand, kunne alle byens borgere deltage: Enhver, der udførte en gerning for at fuldføre en af ideerne, havde ret til at lægge et stykke brænde på bålpladsen under ideens kogekar.
Når der var tilstrækkeligt brænde, antændtes bålet, og herefter drejede det sig om at holde gang i aktiviteterne, så vandet kunne holdes i kog. Skålen blev fyldt med vanddamp, og ægget blev kogt.
Myten sagde, at ægget fik en gylden farve, når abens idé var blevet til en realitet. Og så var der fest: Man fejrede så at sige det kogte æg med et kæmpe måltid.

I praksis blev øvelsen selvsagt udført på anden og lidt mere håndgribelig vis. Der har som nævnt været en del varianter. En almindeligt forekommende kan skitseres således:
Der afsættes ca. halvanden til to timer til et første møde. Det aftales i god tid inden dette møde, hvem i teamet, der er aben. Denne må forberede sig inden mødet.
"Aben" åbner mødet med at fremlægge sit forbedringsforslag, sin idé (ægget). Resten af teamet anerkender pr. definition ideen som god (tiltro) og tager den til sig som definitionen af teamets overordnede mål. Der bruges sammenlagt 5-10 minutter til at præsentere ideen og afklare eventuelle spørgsmål.
Herefter skal der skabes nye ideer, der skal kunne fungere som delmål. Dette kan gennemføres ved, at alle nedskriver og derefter præsenterer ideer for hinanden, hvorefter man taler sig til rette om at forfølge ca. 5 af dem. Denne del bør kunne gennemføres på 20-40 minutter.
Endelig skal det udtænkes aktiviteter, man umiddelbart kan gå i gang med. Processen minder om den forudgående, og målet bør være at nå til enighed om minimum én aktivitet pr. delmål. Denne fase bør ikke tage mere end 40 minutter.
Når man mener, man har nok at kaste sig over, afslutter man første møde: Man aftaler, hvem der går i lag med hvilken aktivitet, og hvornår man følger op på ideerne næste gang.
Ideer og aktiviteter kan naturligvis illustreres ved hjælp af æg, vandkar og brænde, men en simpel oversigt på en flipover kan også gøre det.
Efter mødet kan deltagerne til enhver tid færdiggøre en aktivitet og påbegynde en ny. Der kan frit genereres og udføres nye aktiviteter efter behov.
Ved efterfølgende møder gøres der status på, om man har nået sine delmål. Når man endelig når til enighed om, at alle delmål er indfriet, samles man og fejrer det. Dette kan gøres med et kogt æg, men en kage kan også gøre det.

Ovenstående beskrivelse af "Aben med ægget" er ikke helt historisk korrekt. Det var egentlig bare en drøm, jeg vågnede op fra forleden. Jeg kan kun huske titlen og noget af opstillingen med skålen - resten har jeg brygget sammen.

Men det kunne da godt være, man skulle prøve.

Håndtegnet model af den mytiske opstilling. Ægget er skitseret inde i lerskålen.