Den fødte behandler

Tine imponerer mig. Det er ikke kun fordi, hun har holdt mig ud så længe (over tyve år). Det er især fordi, hun er en fantastisk behandler. Og det har jeg lyst til at dele med alle.

Mød Pusle - Tines øvekranie

Lad mig lægge ud med et historisk oprids.
Tine og jeg fik mod på alternativ behandling tilbage i 2002/2003. Vi fattede hurtigt interesse for Reiki og blev begge indviede som healere.  Vi stiftede De 4 Vinde (der senere blev Kom Glad) og tilbød vores hjælp til de mennesker, der måtte ønske det.

Jeg selv skiftede efter kort tid til et mere lønsomt job. Men Tine fortsatte: Hun fastholdt sit arbejde med healing og begyndte at lære kranio-sakral terapi (KST).  I løbet af et par år sugede hun teknikken til sig. (Nogle vil mene, at hun blot pustede liv i noget, hun altid har kunnet.) Og sidenhen har hun hjulpet børn og voksne i alle aldre. Med sin fine fornemmelse for, hvad der driller, og sin pragtfulde kombination af målrettet og holistisk behandling, har hun vedvarende gjort livet lettere for mange mennesker.

Hvorfor gør hun det? Som jeg ser det, er det fordi hun elsker det. Man kunne kalde det et kald. Det er i hvert fald ikke en jagt efter penge (for man bliver ikke velhavende af den slags). Hun kan bare ikke lade være. 

Det kribler nærmest i hendes fingre, når hun fornemmer en skavank, der kan fixes. Vi kan glo på TV eller stå i kø i Netto: Uanset hvad vi laver, kan jeg være ret sikker på, at hun udbryder ting som "han er skæv i ryggen", "hun har ondt i hoften" eller "se, hun er helt lige i ansigtet". Og hører hun om nyfødte børn, så stråler hun i hele ansigtet ved tanken om at kunne få lov til at hjælpe dem.

Tine er en "fixer". Hun brænder for at få ting (herunder mennesker) på ret køl, og hun nægter at give op. Det er fascinerende at opleve hendes direkte tilgang til udfordringer. 

Der er selvfølgelig forskel på døde ting og så mennesker. Stor forskel. Jeg vil nødig være den vandhane, der ikke vil holde op med at dryppe, hvorimod jeg til enhver tid vil værdsætte at være det levende væsen, hun sætte sig for at hjælpe.

Tines evner som behandler er ganske enkelt fantastiske. Andre kan bekræfte det. Hendes talent er en gave. 

Og hendes færdigheder og fantastiske drive er jo rigeligt i sig selv til at være imponeret.  Men for mig er det nu ikke det allermest opsigtsvækkende.

Det, der i bund og grund imponerer mig allermest ved behandleren Tine, det, der til stadighed overrasker mig og vækker min dybeste respekt for hende. Det er hendes ydmyghed.

Vi er jo gift. Vi har været sammen i mere end tyve år. Og vi tilbringer rigtig meget tid sammen. Så jeg vil vove at påstå, at jeg kender dem begge to rigtig godt.

Ja, jeg skrive "begge to": Der er Tine (hende, der sagde "ja"), og så er der behandleren - Tine, der går "på". Det er Tine, der  træffer valgene i hendes eget liv, og så er det behandleren, der uden at kny lægger alle energier i for at "fixe" andre. 

Og det, der er så fantastisk, er, hvordan Tine til enhver tid holder begge ben på jorden (nogle gange i nærmest selvudslettende grad), mens behandleren med stålsat vilje og på en gang blid og fast autoritet gennemfører og siger det, der skal til.

Jeg overraskes til stadighed over den usikkerhed, Tine kan have, inden hun tager afsted for at behandle. Jeg overraskes, fordi jeg ved, hvor overbevisende hun er, når hun træder i karakter som behandler.

Jeg tænker, at det nok ville være let at blive en kende selvhævdende, hvis man kunne udrette det hun kan. Men det er hun altså ikke - på ingen måde.

Styrke og ydmyghed på én gang. Vi har snakket om det tit, hun og jeg: Om at være ydmyg og taknemmelig samtidig med at man tager sin kraft til sig. Og hun fungerer bare på den måde. Det er ganske enkelt sådan, hun er. 

Og så skal man altså ikke tage fejl: Hun vil være bedst til det, hun gør. 

Hun ved, hun er god, men i hendes øjne kan det altid blive bedre. Og det er resultaterne i sig selv, hun er optaget af. Ikke rampelys eller konkurrence.

Det er så fedt. Og derfor er jeg stolt af hende. Jeg synes, hun er vildt imponerende.