lørdag den 25. februar 2017

Fordi det kan være svært at få sat ord på

Dette er mit første blogindlæg.
Og det er blot et forsøg på at forklare, hvorfor jeg vil blogge.

Sagen er den, at det som regel hvirvler en masse tanker rundt i mit hoved. (Det kender du nok.) Og det hænder, at jeg synes godt om tankerne.  At jeg oplever dem som ideer eller refleksioner, som jeg gerne vil dele med andre. (Det kender du sikkert også.) Det handler ikke så meget om anerkendelsen - mere om at få det, der giver mening indeni, til også at tage form udadtil. 
Min udfordring er, at jeg synes, det er svært. Som regel springer tankerne fra det ene emne til det andet, selvom jeg egentlig gerne vil fastholde mit fokus. Og det finder jeg ofte ret irriterende. 
Så nu starter jeg denne blog. På den måde kan jeg måske få sat ord på lidt af det, jeg oplever, og få trænet såvel fokus som skriveri.
Det et mit formål.
Hvis andre skulle få noget ud af det tillige, så er det en bonus, jeg vil nyde. (Alle kan vel lide et like?) Men vid allerede nu, at jeg ikke nødvendigvis ved ret meget om det, jeg finder på at skrive om. 
Jeg skriver bare. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar